Artikler

Bertoni LED

Bertoni fanger strøgkunders opmærksomhed

På en tur ned ad strøget i Aarhus fanges mit blik af et billede i et udstillingsvindue, som tilhører butikskæden Bertoni, og billedet viser sig at være flere. Skiftende mandlige modeller på en catwalk i skiftende jakkesæt. Billedet når lige at fange opmærksomheden, så er det skiftet til nyt indhold. Jeg bliver stående et par minutter og kigger på LED-skærmen i mandshøjde - og bredde - der viser animerede stillbilleder. Jeg har set tilsvarende skærme på hovedbanegårde, i lufthavne og i storcentre. Men her på Søndergade giver den lige pludselig mening. Hvor mange mon stopper op her på samme måde, tænker jeg. Svaret kan jeg læse på strøgfacaden ret overfor Bertoni:

“Her bygger vi om” står der på en to etager høj plakat. Og videre: “Attraktive butiks-
lejemål på Søndergade med 80.000 forbipasserende pr. døgn.”

Historien foldes ud

Inde i butikken forklarer butikschef Musa Karagöz, at det digitale display i butiksvinduet er en nyhed hos Bertoni installeret i foråret 2017, og at kædens butik på Strøget i Aarhus er den første, der har taget skærmen i brug. Et kvarter senere slutter Henrik Nørgaard Espensen sig til selskabet. Henrik er kreativ chef hos ProShop Europe, der har leveret Expromo LED-skærmen og har både været med til at skræddersy skærmløsningen til Bertoni-butikken og producere indhold til den indbyggede player i skærmen.

Bertoni vil ses

“Bertoni har set mulighederne med digital skiltning og er gået fra at have et statisk facadevindue kun med mannequiner og dekoration til at have et dynamisk facadevindue med bevægelse, der tiltrækker forbipasserendes opmærksomhed,” fortæller Henrik Nørgaard Espensen og fortsætter: ”Skærmen bruger Bertoni både til at annoncere tilbud, for eksempel ved Open By Night arrangementer, inspirere til Fars Dag gaver og tøj til sommerens fester, skabe opmærksomhed om deres Super Stretch jakkesæt, informere om kundeklubben og annoncere efter nye elever.”

I første omgang er der kun brugt stillfotos til indholdet, men Bertoni vil inden for kort tid også vise video med modeller på skærmen, fortæller Henrik.

Bertoni-kæden med 28 konceptbutikker i Danmark og Norge bygger på design, produktion og salg af kommercielt modetøj med et rent og skarpt skandinavisk udtryk. Kerneproduktet er jakkesæt, men kollektionerne indeholder en fuld garderobe med skjorter, strik, læder og accessories. Bertoni præsenterer fire årlige kollektioner for to forskellige linjer: Bertoni White og Bertoni Black. Kollektionerne findes også hos en række udvalgte detailforhandlere i Europa og i Robinsons Department Store i Singapore.

Nemt og billigt

Indholdet på Expromo skærmen er sat op med tidsindstillinger på den interne player, så alt kører automatisk døgnet rundt uden behov for involvering fra butikspersonalet. Skærmen kan desuden tilkobles en ekstern player. Det er muligt at justere LED-
skiltets kontrast- og lysstyrke, så indholdet på skærmen står helt tydeligt uanset placering. Alt efter ønske kan indholdet på skærmen styres centralt eller decentralt i den enkelte butik. Økonomisk set kan digital skiltning efterhånden godt måle sig med papirskiltning og folieskiltning. Expromo skærmen til Bertoni butikken på Strøget i Aarhus er desuden gjort mere økonomisk overkommelig med en leasingaftale.

”Det gør, at skiltet koster butikken under 35 kroner om dagen,” fortæller Henrik Nørgaard Espensen og fortsætter: ”Der skal ikke omsættes mange ekstra varer, før den investering er tjent hjem, og hvis man er en multi-brand-butik, så åbner et LED-skilt op for finansiering af skiltets pris via salg af annoncer.” 

 

Artiklen er fra Monitor Business - Oktober/November 2017