Artikler

Morten Brandstrup 2

Teknologiskift og workflow

Efter en tur rundt i det danske produktionsmiljø frygter chef for nyhedsteknologi på TV2 Morten Brandstrup for branchens fremtid. Hans indtryk er, at producenterne ”lever med” følgerne af den hastige teknologiske udvikling, men ikke tager teten og slet ikke fordelene.

Sidste sommer tog medarbejdere og ledelse på TV2 News nogle timer ud af kalenderen for at kigge på, hvad de teknologiske skift gør ved produktionen og workflowet. Og omvendt. Stationens chef for nyhedsteknologi Morten Brandstrup holdt et oplæg. Eftersom den største del af produktionen leveres af produktionsselskaberne, tog Morten Brandstrup efterfølgende rundt til alle selskaber med det samme oplæg og holdt møder med både medarbejdere og ledelser.

“Undervejs fik vi et klart billede. Rigtig mange steder ville man umiddelbart kunne skifte optageformat tilbage til beta, bedømt ud fra workflowet.”

”Workflowet ser grundlæggende ud som det gjorde for ti, femten år siden. Det kan undre, når vi er så teknologibåren en branche.”

Hvem driver, og hvem bliver drevet?

“Rigtig mange produktionsselskaber skilte sig for nogle år siden af med deres produktionsafdeling. Nu skulle de være rigtige content-virksomheder. Så gik de til teknologileverandører og lejede studier, OB-vogne, optageudstyr og redigeringssuiter. I det forhold har det aldrig været helt klart, hvem der skulle drive udviklingen.”

“En medicinalvirksomhed som Novo har ret godt styr på sit produktionsapparat. Det er en væsentlig del af deres virksomhed. I et typisk dansk produktionsselskab har man ikke greb om sit produktionsapparat. Man interesserer sig grundlæggende heller ikke for det. Man lader yngste produktionsleder afgøre, om det skal være det ene eller det andet, ofte baseret på tilfældigheder. Man starter en produktion op og kalder en fotograf ind. Så lader man fotografen afgøre, hvilket kamera der skal optages med og i hvilket optageformat.”

“Vi ved allesammen godt, at det kan have kæmpemæssige konsekvenser igennem produktionskæden. Vi gør bare ikke noget ved det.”

’Sådan plejer vi at gøre det’

“Virksomhedsledelserne burde tage langt mere ansvar for det produktionsapparat, de læner sig op ad. Vedtage nogle klare strategier for hvor man vil hen med det. Hvis ikke man tager dialogen om det, så får man standardløsninger efter devisen: Sådan plejer vi at gøre det.”

“Rigtig mange selskaber starter en produktion om mandagen og lukker ned om fredagen, hvorefter de afleverer deres udstyr. Efter weekenden starter de en ny produktion og lejer noget nyt udstyr, og det kan være et helt andet optageformat og udstyr. Der bliver ikke opsamlet en brugbar produktionsviden. Hvem skal drive den udvikling; er det rentalfirmaerne, eller er det produktionsselskabet selv, der skal drive den udvikling? Der har vi en kæmpe udfordring.”

Tilfældige beslutninger binder processen

“Fotografer vil gerne skyde i højeste opløsning. Men det har en pris. Du ender med to-tre gange så meget storage, og alt skal transcodes syv gange. Vi får nogle processer, som er for tunge. Men man kan jo ikke se på det færdige resultat, at der er brugt dobbelt så lang tid på at transcode og redigere.”

“Den velmenende fotograf kommer med et GoPro-kamera. Den vinkel tager vi lige med, for det koster jo ikke noget, siger vi.”

“Jo, det gør! Hvis du spørger en redigeringstekniker, så er der pludselig en helt anden proces i det. Han har brugt tonsvis af ekstra timer på at få transcodet GoPro-materialet. Det, som ser så let ud, bliver pludselig en flaskehals, og så koster det i ressourceforbruget. I værste fald svækker det også kreativiteten.”

 “Problemet kan godt løses. Vi skal bare have strømlinet workflowet. Det er simpelt hen dumt ikke at have styr på alle processerne.”

’Vi har misset dialogen’

“Produktionsapparatet har en meget lille bevågenhed i branchen. Vi har misset at få talt om det her. Det er et kollektivt ansvar. Rentalmiljøet, produktionsfolkene, de kreative og ikke mindst ledelserne må tage del i denne diskussion.”

“Vores produktionsfolk er typisk freelancere, og hver især er de specialister. Hver varetager sit eget felt og har ikke nødvendigvis den holistiske tilgang til produktionsapparatet. I en eller anden grad beskytter man samtidig sit eget arbejde. Det er synd for helheden, og det er der, hvor det bliver et ledelsesspørgsmål.”

“Rigtig mange ting laves i dag af VJ’s. Der står ikke skrevet nogen steder, at en tilrettelægger ikke kan være en fotograf. En tekniker kan sagtens være journalist og tilrettelægger på et underholdningsprogram, men der er ikke så mange, der griber bolden den vej rundt, og så ender det med, at man skal lære journalister op på tv-udstyr. Så går der nemt lidt fagpolitik i den. Hvis man var tættere knyttet til virksomheden, kunne man bedre tage rollen som den, der lærer sine kolleger op.”

“Vi får ikke tænkt scenariet igennem sammen.”

Skal I ikke som aftager stille nogle tydeligere krav?

’Vi skal have større output’

“Det kan man diskutere. Vi har nogle gange stillet krav om brug af et specifikt kamera. Det er tiden ikke til længere. Der er i dag så mange måder, man kan komme frem til målstregen på. Vi skal ikke blande os i, hvilken type udstyr man optager eller redigerer i. Vi skal se på det færdige produkt, og så skal vi kvalitetssikre det.”

“Skal vi så stille krav til resten af produktionen? Ja, det skal vi. Virkeligheden for os som broadcaster er, at vi har brug for langt flere output fra en produktion. I dag skal der både være en version til fjernsyn og en til on-demand, og så skal der være en hel række klip til de sociale medier. Og det skal komme ud af de ressourcer, som vi har at gøre godt med i dag. Vi får jo ikke flere penge til at producere for. Vi skal være mere effektive, ganske enkelt.”

’Vi skal hjælpes ad’

“Transcoding er vi alle opmærksomme på. Der investeres nu i dyre transcoding-platforme. Men kunne vi ikke have startet nogle andre steder, så vi helt kom uden om at skulle transcode? Er det virkelig en proces, som produktionsselskaberne skal have deres egne platforme til? Skal det ikke bare foregå på en fabrik et eller andet sted i skyen, ligesom med storage?”

“I en branche, hvor vi ikke ser vækst i omsætningen, kunne det måske være mere fornuftigt at dele de omkostninger i stedet for at lade det være op til det enkelte selskab. Det er overhovedet ikke en konkurrencefaktor. Det er en trivialitet.” 

Så er der storage. Hvor meget gemmer I af nyheder og sport? 

Mere materiale end vi har øjne til

“Uha, det er meget. Vi får dagligt mere materiale ind, end vi har øjenpar til at se igennem. Vi kan ikke ansætte flere til at forarbejde det. Vi må finde andre måder at få overblik over materialet.”

“Vi får materiale fra vores egenproduktion, fra produktionsselskaber, fra bureauer, fra internationale kolleger, fra virksomheder og organisationer med egen tv-produktion og fra de sociale medier. Det er en kæmpe udfordring. Jeg kan kun se den løst med, at vi får robotter til at hjælpe os.”

“Produktionsselskaberne står med den samme udfordring. De bruger rigtig meget tid på at logge, når de er kommet hjem med optagelser. Det er en del af opgaven med at klargøre tingene til redigering. Langt hovedparten af den information, man logger, har man allerede. Den står i en dagsplan med location, medvirkende og spørgsmål. Men dagsplanen er skrevet i Word eller Excel, og så må vi starte helt forfra i logging.”

“Det er sådan nogle steder, vi skal ind at kigge og finde nogle smartere måder at gøre tingene på.”

 “I dag kan man søge i lyden direkte. Det er derfor relevant at spørge: Hvorfor i alverden har vi ansatte til at sidde og transskribere, hvad der bliver sagt? Det er manuelle processer, som ikke er specielt kreative. Det er bare basisinformation, som vi skal bruge til at håndtere vores materiale. Teknologien findes allerede, men vi bruger den ikke.”

’Tag dialogen med teknologiudviklerne’

“De store cloud-firmaer som IBM, Google og Microsoft kan se på vores udfordringer og lave nogle relevante datasæt. Vi skal også tage dialogen med teknologileverandørerne om, hvad vi specifikt har brug for. Løsningerne dukker ikke op, hvis ikke vi selv er med til at formulere vores behov.”

“Er det så broadcasterne, der skal løse den opgave? Vi har vores issues, og produktionsselskaberne har deres. Jeg skal ikke bestemme, hvilken type hammer min håndværker bruger. Men jeg vil have lov til at vælge den mest effektive håndværker.”

“Jeg tror i høj grad, det kunne være et konkurrenceparameter for produktionsselskaberne. De kan gøre sig selv mere prisgunstige og frigøre flere ressourcer til det kreative.”

“Vi gør os her på Nyhederne umage for at få flest mulige folk på journalistikken og færrest muligt på det, der ikke bidrager til publikumsoplevelsen. Transcoding - prøv at forklare vores seere, hvorfor vi bruger tid på det. Det rager dem da en høstblomst. 

Hvem har bolden?

Vi skal tale sammen i branchen, og det haster

“Det er hele branchen, der har bolden. Det kan undre mig, at Producentforeningen ikke spiller en større rolle her. Vi kan pænt gå til TV Festival og diskutere digitalisering og disruption, men produktionen og produktionsapparatet fylder meget lidt i billedet. Det var sådan set i orden, hvis det nu var en strømlinet maskine. Det er det bare ikke. Det hiver ressourcer ud af den daglige produktion.“

“Vi burde have mere dialog i branchen. Det ville klæde os at være lidt klarere i spyttet omkring produktionsapparatet i stedet for at diskutere om F5 eller F7 er bedst. Det er jo marginaler.”

“Produktionsselskabernes ledelser skal tage ansvar for produktionsapparatet. De skal interessere sig mere for det. De skal ikke vide en fandens masse om det, men de skal tage mere hånd om det.”

“Der er rigtig mange håndværksmestre, som har rigtig godt styr på deres værktøjskasse. Det bekymrer mig, at vi ikke har styr på vores.”

“Vi produktionsnørder skal også komme ud af hullerne og stille os til rådighed. Vi skal ikke gå introverte rundt og bekræfte hinanden i, at der er noget galt. Vi må også tage ansvar og råbe højt.”

“Vi har en opgave, som skal løses. Og vi skal skynde os. Ellers ender vi i en situation, hvor vi bliver presset til at gøre nogle ting af økonomiske grunde. Det er nemmere at indføre ændringerne up front, mens der er luft til at gøre det.”

Artiklen er fra Monitor Pro Juni 2017