Artikler

Toejhuset

Tøjhuset – et hus både for rytmisk og klassisk musik

Tøjhuset er Fredericias nye spillested, beliggende i en af militærets gamle bygninger og med en indretning, hvor man har bestræbt sig på at bibeholde stemningen og den smukke trækonstruktion, som der er i bygningen. Samtidig er det besluttet, at koncertstedet skal kunne favne musikalsk bredt og være til for alle genre af musik. Det er også set i andre musikhuse, men i Fredericia har man været så klarsynet at adresserer den akustiske udfordring og tidligt i processen sat midler af til at få akustikken til at fungere i en musikalsk samklang.

Tøjhuset blev lavet som kulturhus for ca. 20 år siden og har især fungeret som kulturhus for den klassiske musik i byen. Byen har en lokalt byorkester, som er et nedskaleret symfoniorkester og desuden er der også en del musikforeninger, som laver forskellige koncerter, både for kammermusik og solokoncerter. Samtidig har det rytmiske spillested Det Bruunske Pakhus haft stor succes som spillested, men ofte har publikum gået forgæves, fordi der kun kunne være lige over 100 publikummer i lokalet. Derfor er det blevet besluttet at nedlægge Det Brunnske Pakhus som spillested og samle musikken i det noget større Tøjhuset.

Helle Lillethorup, som er daglig leder i Tøjhuset, fortæller: ”Den her flytning fra Det Bruunske Pakhus til Tøjhuset har ikke været for at ”redde” noget. Det gik rigtig godt i Det Bruunske Pakhus, men der var simpelt hen for lidt plads. Og her fungerer Tøjhuset meget bedre, fordi der kan være en del flere mennesker. I Tøjhuset kan der være 200 siddende eller 400 stående. Samtidig er meget af den stemning, som der var i Pakhuset blevet bibeholdt, fordi Tøjhuset også er et gammelt hus og indretningen er ikke så forskellig. Nu lå det hus her og blev ikke brugt så meget, faktisk stort set kun af den klassiske musik. Udfordring var så, at vi ville jo ikke smide den klassiske musik ud af huset. Så vi måtte lave et sted, hvor der både kunne spilles rytmisk og klassisk musik; og smitte hinanden i begejstring over musik. Vi har samlet set 150 til 200 arrangementer om året, og det har også været vigtigt at formidle, at selv om der måske er 150 rytmiske koncerter og 20 klassiske koncerter, så er de to genre lige vigtige for huset. Og derfor er der også lavet den store investering i akustik for at tilfredsstille begge musikgenre”.

Efterklangsanlæg

Det ombyggede Tøjhus havde første rytmiske koncert i starten af november sidste år. For at få den rytmiske musik til at fungere i huset, så var der kaldt på hjælp fra akustiker Eddy Bøgh Brixen, som har lavet beregninger og derefter er der blevet dæmpet, da huset blev ombygget. En kort rumklang er jo velegnet til rytmisk musik, men det betød, at den klassiske musik manglede noget klang af spille med. Så hvis begge musikgenre skulle lykkes i Tøjhuset, så måtte der gøres noget. Det er her, at efterklangsanlægget kommer ind i billedet.

Efterklangsanlægget er udviklet af Lars Frederiksen fra Alfa Audio og har faktisk en ret lang historie. Lars Frederiksen var tidligere ansat som lydtekniker i Århus Musikhus, og inden symfonisk sal blev indviet, var der et lignende problem i store sal i Musikhuset, som skulle fungerer både til klassisk og til rytmisk musik. Her blev der installeret et efterklangsanlæg, som fungerede i mange år. Mens Lars arbejdede for d&b i Tyskland, blev hans viden omkring efterklangsanlæg selvfølgelig udnyttet og det har resulteret i, at der er installeret lignende systemer både i Spanien og Sverige.

Lars fortæller: ”Dette system, som er installeret her i Tøjhuset, er baseret på de nye algoritmer, som der er lavet til TC Electronic System 6000. De har udviklet algoritmer, som kan arbejde med rigtig mange surround kanaler. I denne installation udnytter jeg 32 kanaler, så der er ingen af de mange højttalere, som forstærker efterklangen, som spiller det samme signal; alle er forskellige, 100% dekorrelerede kanaler, og det er en af hemmelighederne bag systemet. Der er ikke mulighed for så mange output på en enkelt System 6000, så derfor er det et sammensat system bestående af tre System 6000 enheder. En enhed tager sig af en multibånds comprimering, så kraftige og transiente lyde bliver dæmpet i efterklangen og de to andre laver rumklang med hver 16 output pr. maskine. Som forstærkere er der brugt den mindste installationsforstærker fra d&b, 10D, og højttalerne er EMS-51 fra EM Acoustics.”

Input til rumklangen kommer fra en række af fem stk. DPA 4015 mikrofoner, som hænger over scenen. DPA 4015 har bred nyre karakteristik og velegnet til denne opgave, fordi den har en god balance mellem fokusering og varme i lyden. Det kan måske betragtes som overkill at bruge så dyre mikrofoner til systemet, men som Lars fortæller, så er de jo kilden til hele klangen, så de bør være af en høj kvalitet. Derfor sidder der efterfølgende også rigtig gode forforstærkere og konvertere fra danske DAD; efter konverteringen er resten af kæden digital og der bliver først konverteret igen på udgangen af powerforstærkerne. De 30 højttalerne til rumklangsanlægget sidder på oversiden af den trækonstruktion, som bærer balkonen. Og de spiller i en højde på ca. fire meter lige ud i rummet. Det er ud fra ønsket om, at efterklangen ikke skal høres som kommende fra højttalere, men fra rummet. Derfor er det vigtigt, at højttalerne ikke spiller ned i hovedet på publikum med en direkte lyd, men spiller ud i lokalet og bliver diffuseret af bjælker, hjørner, vægge og andre ”forhindringer”. Af samme grund har Lars også valgt ikke at have ”early reflections”, førstegangsrefleksioner, med i efterklangen, men kun en rumklangshale. Førstegangsrefleksionerne er jo allerede til stede i lokalet, så der er ingen grund til at tilsætte flere af disse.

”Efterklangsanlægget, som vi har valgt at kalde Alfa ecoustics, skal forstås som summen af alle de fem enheder, mikrofon, konverter, rumklang, forstærker og højttalere; og i høj grad den påvirkning, som jeg som udvikler har på klang og farve. Jeg målte jo på rumklangen i Tøjhuset, inden der blev ombygget. Og jeg har i høj grad tilstræbt at lave en forventelig klang i rummet. Det er ikke min intention at lave rumklangen i Tøjhuset om til en stor koncertsal; det skal harmonere med det, som musikere og publikum sidder i.”

I øjeblikket ligger rumklangstiden på omkring 1,7 sek., men når Lars Frederiksen er helt færdig med tuning af systemet, så bliver der en lille håndfuld af preset med en smule variation i mængde og længde af efterklang. Efterklangsanlægget er blevet udnyttet her i foråret under den første klassiske koncert i det ”ny” Tøjhus og det til alles tilfredshed. Til hele efterklangsanlægget kommer der et brugervenligt og simpel betjeningspanel med nogle preset, som kan bruges bl.a. når byorkesteret øver i Tøjhuset, og selvfølgelig gerne vil spille med den ekstra rumklang.

PA-anlæg i salen

I Tøjhuset er der i forbindelse med åbningen sidste efterår installeret et nyt d&b PA-anlæg fra V-serien. Omkring V-serien tænker man vilkårlig et line array, men d&b laver visse af deres serier i både line array og i point source, og her i spillestedet Tøjhuset giver det jo god mening at have et point source PA-system. Så det er den udgave af V-serien, der er valgt. Men trækonstruktionen i rummet med de mange træbjælker, der deler rummet i tre langsgående lige store dele har selvfølgelig været en udfordring. Lars Frederiksen fortæller:

”Hvis man bare hang højttalere i hver side af scenen, så ville der være en del af publikum, som ikke ville kunne høre den direkte lyd fra højttalerne. Derfor har vi valgt den løsning, at der er tre højttalere, med en centerplaceret højttaler midt over scenen, og det fungerer faktisk rigtigt godt. Centerhøjttaleren modtager et monosignal, men ikke på sin egen fader, men derimod et monosignal af L/R kanalerne. Der er også et par nærfeltshøjttalere, som dækker området tæt på scenen og et par højttalere i Y-serien dækker balkonen/svalegangen, der ligger som et U i hele lokalet. Under scenen ligger der seks V-subs, subwoofere i en passiv cardioid opsætning, som dækker de dybeste frekvenser i et såkaldt sub-array. Det kan lade sig gøre ved, at scenen er blevet dæmpet meget kraftigt; under scenen er der fyldt op med rockwool og tre lag gips og en tyk douglasplade udgør scenegulvet. Så basfrekvenserne forplanter sig ikke op i scenegulvet. De 6 subwooferne ligger i en lige linje ved scenekanten, men selve sub-arrayet er bøjet i tid. Det giver en meget bedre dækning af bundfrekvenserne i hele rummet, og cardioid teknikken og den gode scenedæmpning betyder, at musikerne på scenen ikke får den bashævning, som ellers ofte er et problem.”

Tidligere i Det Brunske Pakhus var der en Digidesign Venue mixerpult, men den er nu blevet erstattet af en dLive fra Allen&Heath, her med den største S7000 controlflade. Thomas Nikolajsen er lydtekniker i huset, og han er meget tilfreds med, som det nye PA-system fungere.

”Vi blev jo hurtigt i processen enige om, at et line array ikke ville fungere, så vi har prøvet forskellige point source PA-systemer. Vi valgte i sidste ende d&b, bl.a. på grund af cardioid subwooferne, som giver en helt fantastisk ro oppe på scenen. Og det lyder helt fantastisk.

Artiklen er fra Monitor Pro Juni 2017