Navnet på HD-kanalen bliver 6’eren HD, der som udgangspunkt vil vise alle nye film, serier og Premier League-fodbold i ægte HD-kvalitet. De programmer, der ikke er lavet i HD, vil blive opskaleret, så seerne også her vil opleve en forbedret billedkvalitet.
6’eren i HD erstatter ikke den traditionelle 6’eren, men der er tale om en samsendingskanal for de seere, der ønsker en ekstra god tv-oplevelse.
- På rekordtid har 6’eren etableret sig som Danmarks eneste tv-kanal for mænd. Med 6’eren i HD giver vi de danske mænd en kanal med en hel enestående billedkvalitet, siger Henrik Ravn, adm. dir. for SBS TV, der udover 6’eren også tæller Kanal 5, Kanal 4 og The Voice TV, samt nettv-platformen nutv.dk.