AnnonceringRedaktionAbonnementRSS FeedMonitorWebTVMonitorExpo
Søgemaskine leveret i samarbejde med AV-Håndbogen





Danmarks bedste søgemaskine i AV-branchen

Find din leverandør lige her!
Indtast for eksempel søgeord, firmanavn eller produkt


  
 









Har du en
god historie?

Ideer til artikler eller andet, så ring eller skriv til os.

Følg med i
AV-branchen

Tilmeld dig vores nyhedsmail.
Tidl. nyhedsmails.

Tidligere
nyheder

Her finder du arkiv over tidligere offentliggjorte nyheder.

Adresseændring/ abonnement
Her kan du ændre din adresse, kontaktperson m.v.

Kontakt
Monitor

Klik her for at kontakte os.

 




   Artikler og nyheder

- Tilbage

Streaming kræver omtanke

 Salgsdirektør i Arkena, Karsten Vandrup fortæller, at online video kan opfattes som havende tre lag. Det første lag er indholdslaget, altså selve videoen, hvor det drejer sig om kvaliteten og relevansen af indholdet. Det næste lag er afspilningen af videoen, hvor det både er selve afspillesoftwaren, men også de omgivelser (konteksten) det sker i. Endelig er det interaktiviteten, hvor seeren for eksempel kan anbefale videoen til andre eller kommentere videoen.

Mantraerne ændrer sig
I forbindelse med indhold fortæller Karsten Vandrup, at man i dag er gået væk fra mantraet om, at den enkelte video ikke må være længere end tre minutter:
- Videokvaliteten er dag så høj, at man sagtens kan klare at se video i længere tid, og der er ved at komme teknologier, som giver mulighed for en god videooplevelse. Det betyder, at der nu dukker længere videoer op. Det gælder specielt, hvis det er materiale, som målgruppen virkelig er interesseret i. 


Karsten Vandrup bemærker her, at et andet mantra står for skud, nemlig det med, at man kan producere en gang og så vise samme indhold på forskellige afspilleteknologier og -enheder.
- Lad os tage et eksempel som en Powerpoint-præsentation. Det ser måske fantastisk ud på en projektor, men vil være helt umuligt at se på en mobiltelefon. Det er samme indhold, men i forskellig form. Det betyder, at der skal produceres
separat indhold til de forskellige skærmstørrelser og teknologier. Det er dagens barske realiteter.

Start simpelt
Evnen til at være fleksibel med hensyn til at danne specielle versioner afhængig af afspilleenhed er derfor vigtig. Men det betyder også, at fleksibilitet skal tænkes ind i produktionen fra starten af. Der skal måske genereres speciel grafik eller skydes flere nærbilleder til de små skærme. Det gør også, at der skal tænkes i en konvergens af web, broadcast og forretning, når der produceres WebTV. Derfor er det, efter Karsten Vandrups mening, oftest bedst at starte enkelt med et simpelt setup.
Han beretter om et kommunikationsprojekt i en kommune, hvor brugerne fik en flok Flip-videokameraer og selv skød en stor del af materialet efter et videokursus. Materialet blev derefter produceret og redigeret centralt. Han siger: 

- Der er en tendens til, at de traditionelle broadcastleverandører sælger broadcastløsninger til brug for online video. Men efter vores erfaringer er det en bedre måde at starte småt, uden at det ender som hjemmevideo. Så snart de første succeser er i hus, stiger ambitionerne naturligt. Udfordringen er at finde en balance mellem broadcast, web og udstyrsleverandører, så omkostninger og udbytte passer til opgaven.

Der skal tænkes samlet
For der er mere i det end bare at opbygge et studie. Hele web-tankegangen skal være der fra starten af. Det betyder, at det første skridt er at sikre, at brugeren overhovedet er i stand til at finde ens video. Karsten Vandrup siger:
- Det nytter ikke, at brugeren skal ned i et web-galleri flere klik væk fra den relevante side. Det skal være så nemt som muligt at se videoen; den skal være så direkte forbundet til emnet og brugerens situation som overhovedet muligt. Samtidigt skal der være en forbindelse til succeskriterierne for projektet.

Han fortæller videre, at videogallerier i dag ofte bruges til arkivbrug. De primære videoer er placeret i øjenhøjde på webstederne. Og her er faktorer som søgemaskineoptimering, metadata og omgivende beskrivelser af stor vigtighed.
Eksempelvis kan en indholdsfortegnelse være den afgørende faktor for, at en bruger kigger på en video og får en god oplevelse. Karsten Vandrup sammenligner situationen med video på et website med at skulle vælge mellem konservesdåser til middag. Her siger han:

- Hvis man fik præsenteret to konservesdåser - en der er helt blank og en med en komplet etiket, der præcist fortalte om indholdet. Hvilken dåse ville man så åbne først? Video uden omgivende beskrivelse er som en blank konservesdåse. Man er ikke motiveret for at åbne den.



Lagt online:   |  Side: 1 2

  Udskriv artikel Send til en ven
   

Mest læste artikler

19/08/10  Ny Dansk AV distributør med fokus p..
02/02/11  3 større AV-aktører etablerer nyt s..
07/02/11  Streaming kræver omtanke..
05/10/11  8 nyuddannede fra Medieskolerne..
25/08/10  Polycom samler produktporteføljen h..
08/09/10  Åbenhed om sms-stemmer fremover..
29/10/10  DR lancerer en app..
19/08/10  Verdenspremiere på trådløs digital ..
09/12/10  Ny sælger i LydRommet A/S..
08/09/10  Cyber Farm afholder arrangement den..
04/08/11  Duckling&Sonne udvider igen..
 
Seneste produktnyheder

Future Light A/S: DTS NICK NRG 1201
Brother, Brother & Sons: Force V
Alfa Audio A/S: Sony DVM-02
Adam Hall Scandinavia: LD-Systems Maui 11
Interstage A/S: Microtech Gefell CMV563 M7
Interstage A/S: Sound Devices pix 260
Black Box Network Services: Konverter 3G-SDI til HDMI
HTP: Home Theater Professionals ApS: Datasat AP20
Bico Professionel A/S: Easyrig mini
Produktnyhederne er leveret af