Nyheder

Kunstig intelligens

Den intelligente revolution er her!

Massive produktionsforbedringer, nye forretningsmuligheder og spritnye medieformer er bare nogle af de løfter, der kommer fra anvendelsen af kunstig intelligens i medieverdenen. Og det er ikke fjern fremtid. De første systemer er allerede i produktion.

De fleste populære artikler om kunstig intelligens har et billede af en robot som det første billede og ender med at forklare, at der er lang tid til, at computerne kan nå samme intelligens som os mennesker. Hollywood har lavet film i mere end 100 år om robotter og computere, der utrættelig arbejder på at overtage verdensherredømmet med mere eller mindre held.

Vi vil naturligvis gerne følge normerne, men beklageligvis ser den ægte verden noget anderledes ud, for vi er alle sammen allerede totalt spundet ind i kunstig intelligens.

Så vi kan ikke råbe ”Robotterne kommer!” De er her allerede. De ligner bare ikke HAL9000 fra Rumrejsen år 2001 eller en Terminator.

De ligner for eksempel biler, en app, en browser eller helt normal redigeringssoftware. Og systemerne kan kun nogle ret specialiserede ting; som at styre en bil fra punkt a til punkt b uden at støde ind i nogen eller noget – med lidt held.

Hver gang vi bruger services som Facebook, Amazon, Google og andre websteder, så er vi i kontakt med massive cloud it-systemer, der bygger på kunstig intelligens.

Facebook lærer for eksempel af os, hver gang vi Liker noget. Google bruger teknologien til at give os bedre søgeresultater. Det samme gælder for alle websteder fra online handlende, som Amazon. De er interesserede i at lære mere om os, for at kunne tilbyde os varer, som de mener, vi kunne have behov for.

Og services som Apple’s Siri er endnu mere synlige eller rettere hørlige eksempler. Selv om Siri lyder menneskelig, så er det en kunstig intelligens. Denne digitale assistent kan nogle bestemte ting inden for de rammer, som dens designere har sat og har smarte svar for alle de andre kvikke spørgsmål.

Talegenkendelse var starten

Lige talegenkendelser er et af de områder i forbindelse med medier, hvor kunstig intelligens har været i brug i noget tid. AVID kom for flere år siden med et modul til redigeringssoftwaren Media Composer, hvor man kunne genkende tale i råoptagelser og søge i den genkendte tekst. Derved skulle det blive nemt at finde bestemte sekvenser. Men dengang krævede softwaren, at man dels talte t-y-d-e-l-i-g-t, og dels talte på et af hovedsprogene – og sådan er verden ikke.

Det går langt bedre med Googles talegenkendelse i YouTube, hvor man kan få rimelig fornuftige undertekster på hovedsprogene, også selv om lydkvaliteten ikke er i top. Dansk er her et marginalt sprog, så der er ingen muligheder for danske undertekster, og servicen tilbyder ikke oversættelse.

Lidt i samme stil er den tekstgenkendelse, der ligger i videosikkerhedssystemer, der kan genkende nummerplader og ikke andet. Der er også fotoprogrammer, der kan ansigtsgenkende, så man let kan finde billeder af bestemte personer. 

Revolutionen skabt af onlinemederne

I takt med at onlinevideo bliver mere og mere populært, bruges kunstig intelligens til to hovedformål: Brugeranalyse og dannelse af indhold.

YouTube og alle streaming video-leverandører som Netflix har intelligente systemer, der analyserer, hvad brugerne kan lide, og specielt hvad de ikke kan lide. I forhold til de gængse analyser af seernes præferencer i broadcastverdenen, er de online statistikker meget, meget nøjagtige.

Det gør, at streaming-leverandører som Netflix kan præsentere seerne for film, der nøje matcher, hvad de har set før, og som de kan lide. Hver gang man bedømmer en film på en streaming service, oplærer man i virkeligheden en kunstig intelligens i ens præferencer. Netflix, Amazon med flere producerer deres eget indhold baseret på meldingerne fra den kunstige intelligens i deres analyser. Derved er de næste sikre på at producere indhold, der falder i deres kundes smag.

Det er naturligvis en kæmpe fordel i forhold til traditionelle filmselskaber, der kun kan tælle solgte billetter i biografen. Så filmselskabet ved ikke, når de laver Pirates of the Caribbean 9, om den bliver et hit eller ej. Det er et kvalificeret gæt, hvorimod streamingselskaberne har langt mindre gætteri. Og gætterier kan tilmed gøres mindre, hvis man inddrager eksterne datakilder som Sociale Medier og statistikdata fra søgemaskiner til at kvalificere resultaterne.

De rigtig smarte produktioner

I forbindelse med selve optagefasen af en produktion er der ikke sket så meget endnu. Men der er tiltag, som kan give nye muligheder ud over at sende en kameramand på optagelse. Google har vist videosyntese, hvor en samling af stills kan bruges til at danne en videosekvens. Det samme har Microsoft.

Denne teknologi kan på sigt betyde, at man kan danne en video fra for eksempel mobiltelefonfotos fra sociale medier.

Det er kun mængden af dem, der bestemmer kvaliteten. Jo, flere fotos jo bedre. Derved kan man danne B-roll uden brug af en kameramand, der kan koncentrere sig om de historierelaterede opgaver.

Google kører i øjeblikket et program ’Digital News Initiative’, hvor man støtter innovative digitale nyhedsprojekter. I denne sammenhæng er det mest interessante projekt et, hvor nyhedstjenesten Press Association (PA) har fået 622.000 GBP (ca. 6 millioner kroner) til at bygge et system baseret på kunstig intelligens, der automatisk kan generere smånyheder ud fra officielle nyhedskilder, som nyhedsbureauer, politirapporter, nyhedsfeed fra offentlige institutioner og mere.

Der har allerede været tilsvarende initiativer med automatisk dannelse af sportsresultater. Systemerne kræver dog menneskelige redaktører, der kan vurdere kvaliteten af de genererede nyheder.

"Mulighederne for at danne nyheder eller indhold automatisk åbner for nye forretningsmodeller, hvor virksomheder kan få leveret målgruppe-optimerede nyhedsstrømme som en del af deres tilbud til kunderne. Derved bliver nyheder til en kundeservice. "

Den intelligente post production

På den sidste Siggraph messe for computergrafik præsenterede Stanford Universitet og Adobe Research en applikation, der automatisk kunne klippe en dialogsekvens. Programmet analyserede råoptagelserne og kunne ved hjælp af nogle simple indstillinger selv ændre stil. Resultaterne så brugbare, men ikke fantastiske ud.

Disney Research præsenterede for et par år siden en applikation, der automatisk kunne klippe video sammen fra flere videooptagelser på sociale media af samme event.

Og de første videoredigeringssystemer baseret på kunstig intelligens er allerede på markedet. Magisto er en online service, som retter sig mod forretningskunder uden nogen baggrund i videoredigering. Servicen angiver, at den bruges af kunder som Samsung og Volkswagen. Her er ideen at kunne fabrikere hurtige videoer til sociale media, ikke at erstatte de dyre produktioner. Igen så er resultaterne hæderlige og fine til online brug.

Men der er andre initiativer, der rækker langt videre.

IT-giganten IBM har nu sat video på agendaen som forretningsområde. Og de går efter de helt tunge brugere. Den seneste europæiske showcase for IBM’s videoindsats er Wimbledon tennisturneringen, hvortil IBM har bygget et system baseret på deres Watson kunstige intelligens-teknologi. Systemet byggede highlight-videoer ud fra de hundredvis af timers optagelser fra de seks tennisbaner på Wimbledon.

Ud over råoptagelserne blev systemet fodret med data fra dommerne, servehastigheder, spiller og boldpositioner. Dertil blev systemet hjulpet af analyser af publikumsreaktioner og videoanalyser fra et andet Watson baseret system.

Systemet blev også brugt ved tennisturneringen US Open, hvor de automatisk klippede videoer blev brugt til at få flere besøgende på US Open websitet.

Hvis man ikke lige ved det, så er det svært at se, at videosekvenserne er klippet af en kunstig intelligens.

Fremtiden

Kunstig intelligens i mediesammenhæng er her allerede. Det er et spørgsmål om tid, før Facebook, Google, Amazon, Microsoft og IBM med flere begynder at rulle nye løsninger ud, der kan revolutionere, hvordan video bliver brugt. Der åbnes for helt nye muligheder, som video der bliver bygget efter brugerønskerne, individuelle nyhedsudsendelser/sportsbegivenheder over streaming services, E-learning med video der ændrer sig efter behov, automatiske dannede produktvideoer osv.

Der er massevis af nye muligheder, både for produktioner og indtjeningsmuligheder. Det er bare et spørgsmål om at gribe dem.

 

Artiklen er fra Monitor Pro - Oktober 2017