Nyheder

MonitorB Nytfra 150816 Groen

Sicom på opkøb

Sicom A/S har 1 august 2017 opkøbt RMK Teknik ud fra et strategisk ønske om at udvide virksomhedens aktiviteter i Vestjylland. Med opkøbet får Sicom A/S en solid base for denne udvidelse.

Samtidig ansættes Robert Klokmose, ejer af RMK Teknik, hos Sicom A/S, hvilket giver virksomheden en kompetent og erfaren ny medarbejder og skaber tryghed hos Robert Klokmoses eksisterende kunder, som også fremadrettet kan forvente at blive serviceret af ham samtidig med, at de får adgang til Sicoms organisation og ekspertise.

Direktør Peter Schmidt udtaler: ”Vi vil meget gerne udvide vores aktiviteter i Vestjylland, og med opkøbet af RMK Teknik får vi nu en god base for firmaets fortsatte vækst i området. Vi har kendt Robert i mange år og ved, at han har solid grund under fødderne og masser af kompetence og know how, som kommer både os og kunderne til gode. Vi glæder os over denne mulighed!”

Sicom A/S er har markedsledende kompetencer inden for design, installation og servicering af teleslyngeanlæg og AV-løsninger. Professionelle lyd- og billedløsninger har altid været en del af RMK Tekniks profil, men inden for de seneste cirka 10 år har der været en kraftig stigning i antallet af opgaver på området. Roberts kompetencer inkluderer blandt andet højttalere og forstærkere, trådløse mikrofoner, teleslynge, projektor og lærred, billedskærme og kamera samt totalløsninger inden for lyd og billede. Som lydmand med virkelig gode ører er Robert særligt dygtig til at ramme den rette klangbalance.