Tests

cam3

Canon EOS C300

Canon Cinema EOS C300 HD-kameraet var en stor succes, og nu er der kommet en revideret udgave med blandt andet 4K optagelse. Vi har testet kameraet med både Canons foto- og cineoptikker. Det har givet nogle interessante konklusioner.

Tendensen med at opgradere bestående modeller er en glimrende idé, især hvis fabrikanten hører efter, hvad brugerne siger. Og Canon har hørt efter et langt stykke af vejen. Canon EOS Cinema C300 var en stor succes af flere årsager. Billedkvaliteten var virkelig god, der var et stort udvalg af optikker med Canon-fatning i alle prisklasser, der var indbyggede ND-filtre, og konstruktionen var solid i kampvognsklassen. Det sidste gør kameraet populært til udlejning.

Og så er der en interessant egenskab ved Canons Cinema EOS kameraer – de er lette at lave flotte billeder med. Der er en form for filmisk Canon-look, som er ret nemt at ramme. Det betyder, at man kan sætte en ’ikke helt’ topfotograf til en opgave, og hvis vedkommende kan ramme den rigtige eksponering og stille skarpt, så kommer der nydelig udseende billeder ud af det. Det er jo en dejlig egenskab ved et kamera. Her kræver Sony- og Panasonic–kameraer i samme klasse lidt mere. Det har noget at gøre med Canons styr på farver ved optagelser – det er simpelthen mere filmlignende i standardindstillingerne. Her skal der skrues lidt mere på de to konkurrenter, der begge kan levere fremragende billedkvalitet, men måske er lidt mere kliniske i deres farver som standard.

Måske har det noget at gøre med, at målgruppen for Canons C300- og C500-kameraer netop er filmfolket.

Nye muligheder med 4K

Forbedringerne i mrk II-modellen er da også i den tunge ende. Canon C300 Mrk II har fået intern optagelse af 4K på CFAST-hukommelseskort. Den højeste optagekvalitet i 4K er 410Mbits/s intra-frame, 10 bit, 4:2:2, XF-AVC CODEC. Kameraet kan optage 4K med 24 og 25 billeder i sekundet, men ikke 50 billeder i sekundet, som Sony’s FS7 kan klare. Om man har brug for det, afhænger af om man optager billeder med mange bevægelser i. Kameraet kan naturligvis også optage i HD, hvor der kan optages med op til 100 billeder i sekundet, altså 4 gange slowmotion. Og der kan optages med 12 bit, 4:4:4 i fuld HD kvalitet, hvilket er perfekt til High Dynamic Range-produktioner og fantastisk ved farvestyring i redigeringen.

Kameraet optager på CFAST-hukommelseskort, hvor der er plads til to hukommelseskort i kameraet. Der er også en enkelt SDXC-kortplads. Denne kortplads kan bruges til samtidig optagelse med lav opløsning (proxy filer). Disse filer kan være med eller uden LUT (Look Up Table) og er velegnede til lige at checke en optagelse on location. Der er en ny sensor i kameraet, som i følge Canon skulle have et kontrastomfang på 15 blænder. Men kameraet kan maksimalt optage i 12 bit, så der skal bruges en log-profil for at kunne nå et større kontrastomfang end 12 blænder. Canon har da også glimrende log-profiler kaldet C-log og C-log 2. Her anvender Canon samme strategi som Sony gør i FS7-kameraet. For at sikre tegning i skyggerne anvender kameraet en form for auto-gain, idet kameraet lægger eksponeringen efter skyggerne.

Det betyder, at man kan opleve, at der kommer støj i skyggerne ved underbelyste billeder, hvis man senere i redigeringen i forbindelse med farvestyring ikke tager hensyn til dette. Det kunne jo være, at man netop ønskede at holde højlysene fast og løfte skyggerne. Det ville betyde på kameraer med høj følsomhed, som netop C300 og FS7, at støjen i skyggerne ville blive synlig. Både Canon og Sony er klar over dette. Sony har allerede lanceret opdateringer til sine kameraer, og Canon har annonceret en opdatering, der både har en højlys-prioriteret log-profil C-log 3 og ekstra støjreduktion.

Denne opdatering forventes frigivet i juni 2016. Bemærk, at det kun er ved underbelyste billeder, at der er støj. Belyser man korrekt, er begge kameraer støjsvage. Men med så følsomme kameraer, som C300 og FS7 er man bare tilbøjelig til at sætte dem i lyssituationer, hvor normale kameraer ikke kommer ud af kameratasken.

Kameraet har i øvrigt flere LUT’s indbygget til brug for monitering eller ved lagring af proxyfiler, men kameraet har ikke mulighed for at bruge eksterne LUT’s.

Fin autofokus

En vigtig faktor i den gode billedkvalitet for kameraet er sensoren. I dette kamera er den helt nyudviklet. Den har indbygget ekstra fokus-billedpunkter, sådan 80% af sensorens areal er dækket af disse fokus-billedpunkter.

De gør, at kameraet med udvalgte Canon optikker kan autofokusere og foretage automatisk fokus på ansigter. Kameraet har assisterede fokus- og blænde-funktioner med alle Canons DSLR-optikker. Endelig har det kompensation for vignettering for alle Canon optikker. Dette er netop en af kameraets styrker. Der er mere end 370 tilgængelige Canon eller Canon-kompatible optikker, der kan anvendes på kameraet.

Vi havde mulighed for at teste kameraet både med en 16-35 mm F4 L-optik fra Canon og et udvalg af dedikerede Cinema EOS optikker. Det er altid en fornøjelse at arbejde med dedikerede filmoptikker, da de dels tegner kontrastligt med helt ens farvegengivelse og er kalibreret ens.

Vi benyttede muligheden for at teste forskellen mellem en Canon CN-E 35mm T1.5 L F Cine Prime og en Canon EOS L 16-35 mm, begge indstillet til F5,6. Det var interessant at se, hvor ens de var i billedgengivelsen. Ved en 400% forstørrelse kan man se forskel på opløsningen, ellers ikke. De tegnede dog forskelligt; hvor dybdeuskarpheden var langt pænere ved Cinema-optikken, og den havde mere ”pop” end DSLR-optikken. Så ja, der er forskel - men til webproduktioner eller HD-produktioner er DSLR-optikken et godt valg. Og et meget billigere valg - en cineoptik i Canon-udgave koster cirka 3-4 gange mere end en tilsvarende fast Canon L-optik til et DSLR. Men DSLR-optikker tegner ikke helt ens. Det gør Cinema-optikkerne. Det er helt ligegyldigt, om man anvender en 14 mm, en 35 mm eller en 135 mm. Det ser helt ens ud - bortset fra brændvidden - naturligvis. Dertil er cineoptikkerne meget bedre, når der skal bruges manuelt fokus.

Og det kan man naturligvis på C300. Men fokusfunktionerne er nu rigtig gode på kameraet. En ny feature er fokusindikatoren ved brug af Canon EOS DSLR-optikker. To små visere over eller under fokusfeltet viser, om man skal fokusere nærmere eller fjernere, og hvor langt man er fra fokus. Det er et rigtig smart system. Autofokus er også rigtig fint på kameraet. Det er hurtigt og præcist med kompatible optikker. Og med flytbare fokusfelter og fokushjælp er kameraet veludstyret til kunsten at lave skarpe billeder. I afdelingen for korrekt belysning er der også fine muligheder med indbyggede scopes.

Canon-ergonomi er speciel

Ergonomien på Cinema-kameraerne er et punkt, hvor Canon godt måtte accelerere. På den ene side er den rigtig god; med massevis af programmerbare knapper, en byggekvalitet i panser-kvalitet og et kompakt design.

På den anden side fortsætter Canon med at anbringe XLR-forbindelserne og søgerskærmen på en platform, der sættes oven på kameraets håndtag. Der skabes forbindelse til denne platform via to specielle kabler, hvilket ikke er praktisk, hvis man er mobil. Heldigvis er kablerne nu forbundet via stik, hvilket de ikke var på C300-modellen, sådan at det er muligt at skifte kablerne, hvis uheldet er ude. Dertil er denne platform et upraktisk sted at have XLR-forbindelserne – og søgerskærmen. Hvis der skal sættes en recorder, trådløse mikrofoner eller andet nødvendigt grej på kameraet. Havde kameraet været bare tre centimeter højere, ville der have været plads til XLR-stikkene i selve kameraet.

Og eftersom Sony nu har stjålet idéen med et kontrolhåndtag fra Canon - og forbedret konceptet, kunne det være en fin idé for Canon at låne Sony’s monitorkoncept fra FS7 og gøre det bedre. Det betyder, at Canon burde satse på endnu større fleksibilitet og anvendelse af standard HDMI-forbindelser, sådan at man slipper helt for specialkabler. Ganske vist tilbyder Canon mulighed for at tilkøbe længere kabler og en speciel XLR-enhed som ekstraudstyr, men det er stadigvæk ikke et smart koncept. Vi kender ingen, som er store fans af dette Canon design, som også gør, at kameraet er umuligt at have i en traditionel kamerataske.

Fin lyddel

Lyddelen i C300 mrk II har fået et løft, idet der kan optages i 24 bit. Forforstærkerne er rimelig støjsvage, så lyden er god.

Kameraet kan anvendes uden håndtag og bliver dermed ganske lille. Den indbyggede søger er fin, og der er også en indbygget mikrofon til brugslyd. Vil man have lidt bedre lyd, kan man tilslutte en mikrofon via et 3,5 mm minijack, der sidder i selve kamerahuset.

Konklusion

Det er rigtig godt, at Canon har opdateret C300 med muligheden for 4K optagelser. Den gode billedkvalitet og farvegengivelse fra forgængeren er bevaret.

Dermed er kameraet et rigtig godt bud på et digitalt filmkamera; perfekt til drama og filmiske produktioner. Kameraet indeholder derudover en farveprofil, der minder om Arri Alexa. C300 Mrk II er i mindre grad et dokumentar- og ENG-kamera. Her kommer kameraer som Sony FS7 og FS5 på banen. De er også meget billigere end C300, men hvis man virkelig er inde i Hollywood farvestyring, er
kameraet absolut prisen værd.