Tests

apollo 8 screen 1

I himlen med Apollo

Amerikanske Universal Audio er et dualistisk firma, der dels laver plug-ins og er næst efter Waves den største producent af disse, dels har de en hardware afdeling, som væsentligt laver nye udgaver af deres egne klassiske produkter, bl.a. 610 preamp og 1176 compressor. Deres plug-ins er proprietære, dvs., at de virker kun med hjælp af de DSP kort, som firmaet også fremstiller, enten i PCI form eller som Firewire/Thunderbolt tilsluttet. De seneste 2-3 år har de også lavet en smart løsning, en kombination af et standard lydinterface med I/O, som også indeholder de DSP ressourcer, som deres plugs kræver. Disse lydkort findes i flere forskellige udgaver, med 2 I/O, med 8 I/O og med 16 I/O. Her ser vi på lydinterfacet kaldet Apollo 8 Quad.

Universal Audio Apollo blev i første udgaven lavet med Firewire tilslutning, hvor man som add-on kunne købe et Thunderbolt kort. Men i den nye, sorte udgave, som kom i 2015, så er den ”gamle” Firewire tilslutning væk og erstattet af den hurtige Thunderbolt tilslutning. Det udelukker de lidt ældre computere, men Universal Audio (UA) har bibeholdt et af de gamle sølvfarvede interface på markedet, så brugere med Firewire også kan komme med på UA vognen.

I denne test har vi fat i ”standard” udgaven, som har fire mikrofonindgange, fire linjeindgange og ti udgange. De to første mikrofonindgange kan også virke som instrumentindgange med guitar- og basvenlige jackstik på fronten med høj impedans. Desuden er der SP/DIF digitale I/O, og ligeledes er der to digitale ADAT porte, som kan give 8 ekstra ind- og udgange, hvis det forbindes med et ekstra I/O rack (op til 96 KHz). Op til fire Apollo interfaces kan køre sammen, hvis man ønsker et større set-up med flere I/O. Det er muligt at køre helt op til 192 KHz i samplingfrekvens på UA Apollo, men testene på interfacet blev dog gennemført med 96 KHz.

På forsiden er der kontrol af de fire mikrofonindgange, men kun med én stak kontroller. Der skiftes mellem de fire indgange ved et tryk på gainknappen, og i meter displayet indikeres det, hvilken indgang, man har fat i. Der er selvfølgelig kontrol for gain, 48V, lowcut (75 Hz/12 dB) og fase. På den anden side af displayet, som væsentligt viser metre på I/O, er der en drejeknap for master volume og trykknapper, som kan udføre forskellige funktioner, alt efter hvilken styring, de er sat til i det medfølgende software. Det kan eksempelvis være skift mellem to forskellige sæt monitorhøjttalere.

Quad er en del af navnet på interfacet og referer til den DSP power, der sidder i interfacet, og som er dedikeret til UA’s egne plug-ins. Her findes interface med Duo, Quad og Octo power, og hvad det rækker til af plug-in ressourcer er i høj grad afhængig af, hvilke plugs, der bliver brugt; men herom senere.

Apollo 8 interfacet giver et gedigent indtryk, når man har det i hænderne og under brug. Knapperne er veldimensionerede, lidt træge og ”tunge” på den helt rigtige måde, og man kan høre relæer klikke i apparatet, når trykknapper aktiveres. Og interfacet ser godt ud uden at blive designerfimset; man har en god fornemmelse af at arbejde med et professionelt stykke værktøj til audioproduktionen.

Software

Interfacet kræver en software kontrol for at fungere ordentligt. Softwaren er to-delt og består dels af en DSP ”overvågning”, som viser, hvor mange ressourcer af den indbyggede DSP power, der er brugt. Den tager sig også af håndtering af plugs, hvilke er aktiveret (læs købt), hvilke er i demo tilstand, hvor brugeren har tidsbegrænset fuld tilgang, og hvilke er inaktive.

Den anden del af softwaren giver styring over, hvordan I/O håndteres, og hvilke plugs som sidder på de forskellige indgange. Denne del af softwaren kaldes UA Console og minder om en almindelig software mixer. Når Apollo bruges som interface, vil der være en mixer både for Apollo og for DAW softwaren at tage hensyn til. Det kan godt være forvirrende for brugeren, men når man er kommet sig over de første genvordigheder, hvor man eksempelvis hører et faset dobbeltsignal, som ikke er fejl, men blot fejlbetjening, så ser man også de mange muligheder i dobbelt mixeren. Her kan nævnes fordele som indspilningsmedhør med effekter uden latency forsinkelse, mulighed for at bruge plug-ins på det, som indspilles (både rec og playback) og frem for alt en meget fleksibel routing. Men det kræver overblik over to software mixere i stedet for én. Og et godt overblik fra brugerens side omkring signalvej i det digitale domain.

Det er muligt at styre Apollo både fra frontpanelet og fra softwaren. Når der skal sættes gain, lowcut, phantom power og lignende, så vil de fleste nok tage fat i softwaren, fordi den jo er der, og alle kontroller på Console mixeren ligger lige til højrebenet. Men det er også muligt at bruge Apollo i stand alone tilstand, hvor den ikke er tilsluttet en computer. Plug-ins bliver dog styret og lagt ind i Console fra computeren, så de er ikke tilgængelige i stand alone tilstand. Det er selvfølgeligt muligt at gemme forskellige opsætninger af Console softwaren på computeren, så hvis man vil tilbage til en favorit indstilling på mixeren, så kan det hurtigt lade sig gøre.

Saft og kraft til plugs

De DSP ressourcer, der er i Apollo interfacet, bruges til at give ekstra kræfter til de UA plug-in værktøjer, man vælger at bruge i sin audioproduktion. Og disse kan bruges på to forskellige måder. Den klassiske er brug inde i en audio DAW, det være sig host programmer som Pro Tools, Logic X, Cubase, Nuendo, Ableton Live, Reaper og Studio One. Her vælges de fuldstændig som almindelige, native plugs, blot bruger de i stedet ressourcer fra interfacet frem for computerens CPU. Der følger en lille håndfuld plugs med, når man køber Apollo 8, men hvis man ønsker mere, må man til baglommen.

Men plug-ins kan også bruges til at forme det indgangssignal, man optager via interfacet. Det kan enten være i playback, dvs. processeringen hjælper under lydindspilning, men indspilles ikke. Eller det kan være som indspilningsprocessering, hvor de værktøjer, som er indsat på indgangskanalen på Console software, bliver optaget som et
behandlet signal ind på DAW’en. Lige netop her adskiller UA Apollo sig fra de andre interfaces på markedet. Det betyder, at man kan vælge at indspille eksempelvis igennem en 1073 Neve Pre og EQ, efterfulgt af en Teletronix LA-2 compressor og slutteligt en de-esser. UA har specialiseret sig i at genskabe lyden og udseende af alle de klassiske lydenheder i plug-in form ned til mindste detalje. Hvis der er en hardware enhed, man altid har drømt om at eje, så er det næsten givet, at den findes blandt UA’s lange liste af plugs.

Denne specielle mulighed på Apollo interfacet udvider også de scenarier, hvor det kan bruges. For denne mulighed kan selvfølgelig også bruges live, hvor interfacet så bliver brugt før eksempelvis mixerpultens indgang, så signalet er formet og færdigt, inden det rammer pulten. Eller plug-in effektenheder såsom rumklang og delay kan i Console softwaren bruges under liveafvikling, hvor effektenhederne signalfødes fra aux sends udgange på livemixeren.

Latency er selvfølgelig et forhold, der skal tænkes på, når man begynder at plug-in behandle lydsignalet inden optagelsen på computeren eller under live afvikling. Igen er den faktor afhængig af, hvilke plug-ins, man vælger at bruge. Mange af de typiske UA insert plugs bruger lave latency værdier på under 100 samples; sjældent et problem, men hvis man sætter fire plug-ins som insert på en kanal (som er det maksimale antal), så skal man lige tænke over latency problematikken.

apollo 8 dynamic hqDe vellydende plugs kræver…

På det eksemplar af Apollo, som vi havde under test, var alle de plugs, som UA fremstiller, sat i demo tilstand. Derfor kunne der dykkes ned i over 100 forskellige plugs, som af mange lydteknikere regnes for det tætteste, man i den digitale verden kan komme de hardware enheder, som plug-in’et ofte er en kopi af. Når man som bruger vælger dette
interface, så vælger man det også ud fra det incitament, at det giver mulighed for at købe og bruge de mange plugs fra Universal Audio.

Som nævnt findes Apollo interface med forskellige DSP ressourcer; Duo, Quad og Octo navnet indikerer dette. Glæden ved at bruge disse vellydende plugs er stor, men der er dog et langt hår i den velsmagende plug-in suppe. For desværre ser vi en lidt kedelig tendens blandt de nyeste UA plugs; de bruger flere og flere ressourcer.

Her et eksempel på den nye tendens. UA har netop opdateret deres Neve Channel Strip, 88RS. På den nye udgave er der små forbedringer, men samtidig er der lagt en forforstærker emulering ind i plug’en, som ikke var i den gamle. Ikke den store ændring, men i DSP ressourcer er det en helt anden historie. På et interface med Quad DSP power kan man bruge 124 kanaler af ”gamle” Neve channel strip, men med den nye, forbedrede udgave på samme interface kan man kun bruge 16. Det er en klækkelig forskel og resulterer selvfølgelig i, at man hurtigere støder mod DSP loftet. Der er dog en udvej her, selv om det igen kræver, at man skal til lommen. Man kan købe mere DSP kraft ved at investere i en UA DSP accelerator, som både findes som PCI, som Firewire eller som Thunderbolt enhed. Visse plugs, bl.a. den omtalte Neve 88RS, kan spare på kræfterne ved at fravælge DSP LoadLock funktionen.

Man kan roligt sige, at vi som brugere er tvedelte; vi ønsker præcise og vellydende plugs, men også muligheden for at bruge mange, uden vi når DSP loftet. To ønsker med modsat virkende fortegn. UA har en noget anden agenda, fordi de også gerne vil gerne sælge DSP kraft; det batter på bundlinjen.

De vigtige mikrofonforforstærkere

Der er efterhånden kommet en meget høj standard på både konvertere og mikrofonforforstærkere, når vi er oppe i den eksklusive prisklasse på interface til computeren. Som altid i disse test sammenligner vi mikrofonforforstærkeren i Apollo Quad med vores reference forforstærker, som er ret transparent og ikke farver lyden, men på bedste vis bare forstærker mikrofonsignalet. Og som det er sket et par gange før under test, så var det umuligt at høre forskel på de to mikrofonforforstærkere. Og der blev lyttet intenst på fuldstændig samme materiale igennem samme mikrofon. Ingen hørbar forskel, så høj klasse på denne mikrofonforforstærker i UA Apollo 8. Fornuftigt af producenten at vælge at indbygge en transparent forforstærker. I mange af UA’s plugs er der DSP simulering af netop den lille, subtile lydfarvning, som mikrofonforstærkeren i den ”kopierede” hardware enhed tilføjer.

Da der blev lyttet efter konverterne på test lydoptagelserne, så indikerer det, at A/D konverteringen også er i høj kvalitet. Her fortæller UA også, at netop konverterne i den nye, sorte Apollo er blevet forbedret i forhold til den tidligere model.

Ny standard…

Universal Audio Apollo 8 er måske markedet bedste lydinterface; velegnet til studiet, postproduktion og til afvikling. Her er eksemplariske mikrofonforforstærkere, konvertere og et stykke velskrevet software, som giver brugerne en masse nye muligheder: under indspilning, mixning og afvikling. Og selvfølgelig muligheden for at købe og bruge de mange vellydende plug-ins. Det er for lydteknikeren, musikeren eller produceren en lige så vigtig grund til, at man investerer i et Apollo 8 lydinterface til computeren, selv om der skal graves dybt.