Tests

GH5

Panasonic GH5 - 4K i nye klær'

GH5 har været ventet med længsel efter forgængeren GH4 blev et 4K hit - Panasonic har opgraderet video-mulighederne i GH5, og kameraet er da også et konge 4K hybridkamera. Men der er lidt kongens nye klæder over kameraet.

Så snart man tager Panasonic GH5 op af kassen, er man klar over, at det er et seriøst kamera. Det er stort, tungt ( 725 gram) og solidt. Kameraet vejer dermed kun 75 gram mindre end et Canon EOS 5D Mrk. IV og er næsten lige så stort. Selve GH5 kamerahuset er bygget i en magnesiumlegering, og huset er støv-, regn- og frostsikkert.

Størrelsen giver flere fordele. Dels afledes varme nemmere, dels er der god plads til stik, sådan at der for eksempel er et fuld størrelse HDMI-stik i kameraet, hvor konkurrenterne trækkes med skrøbelige micro-HDMI stik. Dertil føles kameraet godt i hånden. Størrelsen giver også andre muligheder. Panasonic tilbyder et ekstra batterigreb, der gør det nemt at tage foto i højformat, men samtidigt også har plads til et ekstra batteri, som adderer omkring en ekstra times optagetid. Dertil kommer en XLR-adapter til flash-skoen, der giver to XLR-stik og dermed mulighed for at forbinde kameraet til professionelle mikrofoner. Det er meget fint, og Panasonic skal have stor ros for at have lyttet til feedbacken i forbindelse med GH4.

Super videomuligheder

Den ekstra plads i kameraet bruges også til en god elektronisk søger. Den har 3,7 millioner billedpunkter og er fremragende. Det er den roterbare og udfoldbare søgerskærm også. Den har 1,62 millioner billedpunkter og er berøringsfølsom. Den bruges ret meget i betjeningen af kameraet, der heldigvis også er velforsynet med manuelle kontroller. Panasonic har oppet videofunktionerne, med videoscopes, zebra, peaking og mere, der som standard er knyttet til en af skærmens hurtigmenuer.

Det er både smart, men samtidigt også lidt bøvlet, da man skal ramme et lille område på skærmen. Man skal være klar over, at der skal bruges en del tid og energi på at konfigurere kameraets betjening, hvis man går ud over basisfunktioner som blænde, afstand etc. Der er rigtig mange muligheder i kameraet, hvilket betyder et stort menusystem, som ikke er hurtigt at navigere i.

Her skal man fiske de funktioner ud, man havde tænkt sig at bruge og sætte dem i kameraets hurtigmenuer eller tildele dem kameraets programmerbare funktionstaster.

Kameraets billedsensor er en nykonstrueret 20,3 megapixel micro 4/3 sensor med ekstra hurtig udlæsning af data. Det betyder, at der er minimalt med rolling shutter unoder. Klart mindre end Sony Alpha 6500. Billedsensoren er mekanisk stabiliseret, men kameraer kan også kombinere digital stabilisering og optisk stabilisering på udvalgte optikker. Der er en 1,1 cropfaktor ved anvendelse af digital stabilisering til video. Den kombinerede stabilisering, der er sirupsagtig god, er på højde med den i Olympus OM-D E-M1 Mark II og med mindre cropfaktor. Der er en stor fordel til de hurtige dokumentarer eller VJ-brug.

10 bits optagelser i 4K

Panasonic har sat en ultra-kraftig processor i kameraet, idet der maksimalt kan optages 4K i 10 bit med farverummet 4:2:2. Ved lanceringen af kameraet er den maksimale bitrate 150 megabit/S for 10 bit video. Senere vil der komme en opgradering til 400 megabit/S. Og den er værd at vente på. Med en bitrate på 150 megabit/s er 10 bit video nemlig lige så komprimeret som 8 bit video, hvorved kvalitetsforskellen mellem 8 og 10 bit udjævnes, Faktisk er den eneste fordel ved 10 bit optagelser i 150 megabit/S ved dette kamera, at man har langt større fleksibilitet ved farvestyring. Kameraets processor bruges også til at håndtere anamorf video, altså video optaget med specielle bredformat optikker.

Andre interessante muligheder er fast/slowmotion, HDR, digital telekonverter og digital zoom. Der er rige muligheder for at justere forskellige parametre på kameraet. Der er flere billedprofiler i kameraet, deriblandt et par ”flade” billedprofiler. Men der er ikke en ægte REC.709 broadcast standard profil og heller ikke en logprofil som standard. Den skal købes ved siden af til en pris af 100$. Kameraer har ikke særlig mange muligheder for at justere billedprofilerne og dermed tilpasse et look. Her er Sony’s kameraer langt bedre.

Det betyder, at man ved produktioner, hvor der bruges flere kameraer enten skal bruge tid i postproduktion til at skabe et fælles look, eller man skal matche de andre kameraer til GH5. Det betyder ikke noget, hvis Panasonic-kameraet er det eneste kamera på produktionen, men kan være en hindring i større sammenhæng.

Responsivt kamera

Kameraet har to SDXC kortpladser med både parallel- og sekvensoptagelse og et fuldt størrelse HDMI-stik for tilslutning af en ekstern recorder. En rigtig god nyhed i denne afdeling er, at kameraet ikke har en 29:59 min optagebegrænsning, som alle de andre hybridkameraer. Det er forbilledligt af Panasonic at skippe denne begrænsning, der skyldes en EU-told på videokameraer.

I brug er kameraet hurtigt og responsivt. Bruger man Micro 4/3 dedikerede optikker er automatikfunktionerne også velfungerende. Der er for eksempel den programmerbare fokus. Her kan man lagre op til tre fokuspunkter, hvorefter kameraet blødt kan skifte mellem dem ved et tryk på den berøringsfølsomme skærm.

Og lige for god ordens skyld. Det er et fremragende stillbilledkamera.

Vurdering

Primært foto med mulighed for video: Meget velegnet, massevis af fotofeatures i kameraet og mange dedikerede optikker.

VJ – dokumentarisme: Super stabilisering, mulighed for XLR-udvidelse og ekstra batterigreb, to kortpladser, fin batterilevetid, stænk- og støvsikkert.

Primært video: 10 bit i 4K og 4:2:2 farverum, massevis af videoindstillinger, lille sensor-Log-profil er standard, svært at matche til andre kameraer.

Info: www.panasonic.dk

Pris: 15.200 kroner for kamerahus, Batterigreb – 2.880 kr., XLR-adapter – 3.200 kr. Alle priser er ekskl. moms.

Konklusion

Et hus til et Blackmagic Ursa Mini 4K kan i øjeblikket fås til omkring 22.000 kr. Lad os antage, at man har en samling af Canon optikker, som man vil bruge på kameraet. For at kunne det samme som Blackmagic-kameraet skal man addere Panasonics XLR-adapter, en log-opgradering og en Metabones objektiv adapter til kamerahuset. Listeprisen for dette bliver over 24.000 kr. Det er lidt tankevækkende.

Ganske vist kan Ursa Mini ikke tage stills, men det har en bedre formfaktor. GH5 er på en måde et lidt for godt videokamera, spærret inde i et DSLR-hus. Man bruger rigtig meget tid på at omgå de problemer, som formfaktoren giver. Det er simpelthen for bøvlet. Det ville være en god idé, hvis Panasonic tog indmaden af GH5 + XLR-adapteren og puttede begge dele i et videokamera til en rimelig pris. Det ville blive en instant seller!

Det bliver GH5 også. Det er et konge kamera med excellent billedkvalitet. Det er det første storsensor hybridkamera, vi ville bruge som hovedkamera i en produktion, hvor der er plads til farvesætning i produktionen. Den kommende 10 bit 4:2:2 intern optagelse med 400 Megabit/S i 4K vil gøre det til en fornøjelse at have optagelser fra kameraet i redigeringen.

Micro 4/3 mod Super 35 mm

Oprindelig var en del af idégrundlaget bag designet af Micro 4/3 sensorer, at man kunne bygge små og lette digitalkameraer med bittesmå optikker. Både Panasonic og Olympus er eksponenter for dette. Og da man designede formatet, var der ikke rigtig nogen, der havde tænkt video og slet ikke 4K video. Panasonic kom med sit AF-100 , der var et professionelt videokamera med udskiftelige optikker og M 4/3 sensor lanceret i 2010. Det kom midt i DSLR-bølgen og slog ikke helt an, da der ikke var så mange brugbare optikker på det tidspunkt. Panasonic har ikke introduceret en opdateret 4K version af kameraet, hvilket ellers ville være oplagt. I dag er der nemlig massevis af M 4/3 still-optikker. Men cropfaktoren på 2 gange for Micro 4/3 betyder to ting – at det kræver meget lysstærke optikker og dermed relativt dyre optikker for at opnå lille dybdeskarphed, og at man bliver udfordret med hensyn til vidvinkel. Der skal en 10 mm optik til at opnå Sergio Leone vidvinkel på 20 mm. Og dybdeskarpheden for en Micro 4/3 optik er det dobbelte af full frame med samme blænde. En Micro 4/3 optik med brændvidden 25 mm og fuld blænde F 1,8 svarer til en full frame 50 mm med fuld blænde 3,6.

Så er det lidt nemmere i Super35 eller APS-C lejren. Det er standard 35 mm filmstørrelse, så her er massevis af optikker. Her er crop-faktoren 1,5 gange, idet sensoren er større. Derved skal der kun en 14 mm optik til, at man kan lege Sergio Leone. Samtidigt er det nemmere at få smal dybdeskarphed. En 35 mm F1,8 bliver til en 50 mm omregnet til fullframe med en dybdeskarphed svarende til F 2,8.

Panasonic, Sony eller Olympus?

Nu har vi haft Sony Alpha 6500, Olympus OM-D E-M1 Mark II og nu sidst Panasonic GH5 til test inden for kort tid. De repræsenterer tre sider af samme sag.

Kigger vi på vores tre bedømmelsesscenarier er konklusionerne meget brede. Er behovet primært foto med lidt video afhænger valget mellem de tre kameraer af de optikker, man har til rådighed, for alle tre kameraer er fantastiske stillbilledkameraer.

Drejer det sig om videojournalistik eller dokumentar-produktioner, hælder vi mest til Panasonic GH5, hvis man er OK med kamera-størrelse og vægt. Drejer det sig om at være så mobil, som overhovedet muligt vinder Olympus, da kameraet leverer glimrende videovideokvalitet i 8 bit med en standard videoprofil. Både Panasonic og Olympus kameraerne har nemlig helt fantastisk billedstabilisering i form af kombineret digital-, optisk- og sensorstabilisering.

Er brugen primært video kan GH5 mere på nogle områder end Sony Alpha 6500, der til gengæld har en større super35 sensor, med alle de fordele som det giver. Sony har dog begået en del mindre fodfejl med Alpha 6500 i forhold til professionelt videobrug; nemlig manglende hovedtelefonudgang, en tendens til overophedning ved optagelser over 30 minutter og ingen 10-bit optagelsesmuligheder. Til gengæld er der standard logprofiler i kameraet, der understøtter industristandarder som IBU Rec.709. Det gør GH5 ikke som standard. Der er godt nok mange justeringsmuligheder i kameraet, men ikke i forbindelse med billedprofiler. Her fører Sony.

Dertil har både Panasonic og Olympus små sensorer, der enten kræver Micro 4/3 optikker eller en ekstra objektiv-konverter. Så optager man video med GH5, hvor kameraet er det eneste i produktionen, og man skal farvesætte produktionen, så hælder vi til GH5, men er kameraet et af flere i en produktion, så er vi mere til Sony-kameraet.

 

Artiklen er fra Monitor Pro Maj 2017